DM I UV-Foto indkaldelse

 

DM I UV-FOTO 2018 d. 31. august – 2. september.

Dansk Sportsdykker forbunds fotoudvalg inviterer atter i år alle forbundets undervandsfotografer til DM I UV-Foto en dyst om, hvem der kan tage det bedste billede indenfor en given tid og på et givet sted.

Danmarksmesterskabet i undervandsfotografering vil i år foregå på Langeland.

 

PRAKTISKE OPLYSNINGER

 

Deltagerne vil blive indkvarteret Hotel Rudkøbing Skudehavn. Prisen for deltagelse er på 750 kr. Deltagergebyret dækker udgifter til overnatning, lokaleleje samt sandwich fredag aften, morgenmad, frokost og middag lørdag samt morgenmad søndag.

Drikkevarer mm. kan købes på stedet.

 

KONKURRENCEREGLER

Deltagere i DM i UV-foto skal være medlem af D.S.F., i besiddelse af et godkendt sportsdykkerbevis og være udtaget til konkurrencen.

 

 

Udtagelsen finder sted ved at indsende to undervandsfotos til fotoudvalget mail: sss.petersen@mail.tele.dk til udtagelseskonkurrencen. Dette finder sted to måneder før DM hvert år. Deltagere, der har haft fotos i top-ti ved DM indenfor de sidste 5 år, er forhåndsudtaget

Der kan kun deltages med Digital kamera

 

Du skal selv medbringe Memory-kort men typen skal opgives ved tilmelding og konkurrencetiden er 4 timer. Memory-kortet SKAL afleveres inden konkurrencetidens udløb. (er du i tvivl omkring Digital deltagelse så se forbundets hjemmeside)

Eneste krav til billedernes indhold er, at de tydeligt skal give indtryk af at være optaget under vandet.

Der konkurreres i tre kategorier Macro, Vidvinkel og Tema – Tema i år er Sort/Hvid

Hver deltager kan deltage med max 3 billeder i hver kategori ud af de første 150 billeder på kortet (der må ikke slettes eller manipuleres på kortet) og der afleveres i jpg. format

Ved konkurrencens start skal kortet slettes og hver deltager tage et foto af sig selv.

Juryen består af tre personer, dens afgørelse er endelig og kan ikke ankes. Juryens medlemmer vil være sammensat således, at både dykker- og fotoekspertise forefindes.

Dykkerstedet bekendtgøres om morgenen for konkurrencens afholdelse.

Der vil blive dykket efter D.S.F.’s sikkerhedskrav, dvs. MED bøje.

OPS. Der er nye regler i år

Reglerne kan ses her på hjemmesiden Regler

 

PROGRAM

Indkvartering vil foregå fra fredag aften.

 

20.00 kaffe/the og sandwich + gennemgang af regler

Lørdag

7.30 morgenmad og smør-selv madpakke

9.00 klargøring, instruktion og afgang til dykkerstedet.

10.00 konkurrencestart

14.00 konkurrencen slutter, kort afleveres

17.00 indlevering af billeder efterfulgt af hygge

 

Til de konkurrencefreaks der ikke kan få nok, er der en lille tilægskonkurrence, hvor de kan tage de fotos, der er taget tidligere på dagen og helt uden nogen begrænsninger kreere et mesterstykke på PCen. Hver kan indlevere ét billede.

19.00 middag

ca.20.00 er der fælles jurering af de kreerede fotos. (tæller ikke til DM)

ca.21.00 kåring af danmarksmesteren i UV-foto, samt vinderne af anden- og tredjepladsen.

Søndag

8.00 morgenmad

Programmet er frit, dog skal værelserne forlades senest 9.30.

Vi ser frem til et stort fremmøde ved dette års DM i UV-foto.

 

Tilmelding skal ske senest d. 1. august på – LUKKET – Deltager liste kan ses her Deltagerliste DM i UV-Foto 2018

Tilmelding skal ud over betaling af deltagergebyr indeholde oplysninger om hvilke type kort der anvendes til Digital foto, antal dykkere/ikke-dykkere, samt kopi af dykkerbevis og DSF medlemsbevis.

Mange hilsner

Søren Petersen

Mail: sss.petersen@mail.tele.dk

fmd. fotoudvalget